Søk
Close this search box.

Selvbetjening bliver mere og mere almindeligt i alle brancher

Lexit fremviste bredden i selvbetjeningsløsninger på årets Lexit-messe – de kan bruges til at effektivisere processer i alt fra restaurantbestilling og selvbetjente kasser til transport og industriel virksomhed.

Selvbetjente kasser begynder at blive et almindeligt syn både på restauranter og i dagligvarebutikker. Den mest umiddelbare effekt, kunderne oplever, er mindre kødannelse. Selv når der er travlest kan selvbetjente kasser hurtigt hjælpe mange kunder og skabe bedre flow i købs- og betalingssituationen, hvilket øger lønsomheden for Lexits kunder. Derudover ser vi et øget salg per kunde på gode bestillingsløsninger i restaurant og fast food. Den selvbetjente løsning giver kunderne god tid til at bestemme sig for hvad de vil have.

– Den nyeste udvikling, som vi ser kommer i stigende grad, er at selvbetjente kiosker og løsninger åbner muligheden for helt nye, ubemandede koncepter, der hvor det tidligere ikke har kunnet betale sig at drive. Et eksempel på dette er løsningen vi har leveret med selvbetjente kasser til TÅR i Hoddevik (Nordfjord, Norge), et nyt koncept for ubemandede 24/7-butikker, hvor det ikke kan betale sig at have bemandet betjening på stedet pga beliggenhed og kundemængde.

Geir Karlsen, kiosk-ekspert i Lexit (Norge)

Se NRK-artiklen (norsk) om TÅR-konceptet.

Selvbetjent – i stigende grad også udenfor handel og restaurant

Der er mange muligheder for yderligere brug og effektivisering. Brugsområderne er så at sige alle steder hvor mennesker i dag mødes, hvor der er behov for information, bestilling eller udveksling af udstyr eller forbrugsmaterialer. Det kan være billetkiosker til museum, kiosker til udskrift af bagagemærker i en lufthavn, eller forskellige løsninger til pick-and-collect.

Eller selvbetjeningsløsninger indenfor industri, til afhentning og automatisk registrering af forbrugsmaterialer, indenfor affald med selvbetjent betaling, og til transport – f.eks. bestilling af taxa.
Fælles for alle løsningerne er, at de skræddersys ud fra brugsområde og på den måde kan tilpasses alle brancher.

Se Dagblad-artiklen (norsk) om bestillingskioskerne til taxa.

Svind – et stigende problem for dagligvarehandelen

Med de selvbetjente kasser mærker navnligt dagligvarehandelen dog desværre også en stigning i svind i butikkerne, men det findes der løsninger på.

– De selvbetjente løsninger er kommet for at blive, men der er fokus på at videreudvikle og forbedre løsningerne med vægt, scanning, kameraovervågning og forskellige gate-løsninger for at få bugt med svindet.

Geir Karlsen

Et eksempel på en sådan løsning, som allerede er klar til markedet, er kasseløsningen SuperSmart, som blev vist på årets Lexit-messe (til højre på billedet øverst). Her scanner kunden varerne ude i butikken via en app på sin egen mobiltelefon. Indkøbskurven kontrolleres ved hjælp af vægt og kamera mod de varekoder som er scannet. Alle varer, som ikke er scannet, vil dukke op via et varsel i appen, hvor de skal tilføjes – eller tages bort.

Kontaktperson i Danmark: Mogens Mesnikow Johansen / e-mail / telefon +45 22 94 01 00