Et stort hvitt bygg med parkeringsplass foran

Pressemeddelelse: Lexit investerer i nyeste teknologi indenfor digitaltryk og efterbehandling

Lexit Group, en Skandinavisk leder indenfor avancerede etiket- og mærkningsløsninger, investerer igen i banebrydende teknologi. En ny digital trykpresse samt en effektiv fritstående efterbehandler, begge af højeste kvalitet, styrker den digitale satsning i Mölnlycka. Investeringen giver øget kapacitet og nye spændende muligheder for digitaltryk samt hurtig og omkostningseffektiv efterbehandling.

På et marked, som stadig forventer mere af både proces og færdigt produkt, giver denne investering Lexit udvidede muligheder for at opfylde både kundernes og vore egne høje krav til kvalitet samt omkostningseffektive og bæredygtige løsninger.

– Efter blot syv måneder i Lexit er det en glæde for mig at opleve selskabets hurtige beslutningsevne og professionalitet. Opgraderingen i etiketproduktionen sikrer, at vi gør fremskridt på mange niveauer, siger Maud Rahm, administrerende direktør i Lexit Group Sverige.

Lexit har i mange år været en pionér indenfor ny og banebrydende teknologi, og dette har genereret flere vigtige investeringer de seneste år. Den nye investering følger i samme spor, og giver os en solid position i etiketbranchen – på alt fra enklere løsninger til etiketter med høj miljøprofil, som eksempelvis Lexits Linerless (også kaldet sleeves).

Dagens marked er mere end nogensinde præget af hurtige teknologiforskydninger og skiftende markedsforhold. Med dagens opgradering af maskinparken står vi stærkere rustet til at møde udfordringer og høje krav, og samtidig vokse yderligere på det skandinaviske etiketmarked.

Læs mere om etiketter og emballage
Læs mere om virksomheden

Kontaktinformation

For yderligere kommentarer, kontakt venligst Maud Rahm på tlf (+46) 72 252 88 83 / e-post