Vi søger en stærk, alsidig medarbejder som kan tage et operativt økonomiansvar og bidrage til at forbedre vores processer og systemer til rapportering og regnskab i et selskab med klare vækst ambitioner.
Du bliver ansvarlig for bogholderiet, herunder varetagelse af daglige finansbilag, bankafstemning og løn. Udarbejdelse af budgetter, løbende salgs- og ledelsesrapporter samt administrativ støttefunktion for ledelsen.
Vi er i færd med at optimere og automatisere arbejdsgange og processer, herunder data ind og ud af vores ERP, du bliver en aktiv del af dette. Det er vigtigt at du har solidt IT-kendskab og en god forretningsforståelse.
Du får job i en mindre dansk virksomhed der arbejder med datafangst og digitalisering. Vi har en stærk markedsposition, sund økonomi, er i kraftig vækst og har ambitioner om fortsat vækst fremover.
Du får et job som kan udvikle sig med opgaverne og virksomheden. Virksomheden er en del af en skandinavisk koncern. Du vil være eneste økonomimedarbejder i det danske selskab med reference til direktøren. Det er en nyoprettet stilling og du vil således få mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet. Du skal have lyst til et alsidigt job, hvor du får lov til at vise, at du kan mestre mange forskellige typer opgaver både administrative og indenfor tal og databehandling.
Vi tilbyder
- Attraktive arbejdsforhold og gode kolleger
- Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver
- En arbejdsplads med fokus på innovation, videndeling og kompetenceudvikling
- Ansvar for specifikke arbejdsområder
- En fri og uformel omgangstone
- Meget gode udviklingsmuligheder
Om Lexit Group
Lexit Group er Skandinaviens ledende totalleverandør inden for fagområderne RFID, datafangst, produktmærkning, etiketter, POS/retail og software-løsninger. Koncernen har i dag 130 ansatte og omsatte i 2020 for 480 millioner. Der forventes betydelig vækst og udvikling inden for alle forretningsområder i tiden fremover.
Yderligere information
- Tiltrædelse efter aftale.
- Arbejdssted er vores kontor i Allerød.
Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte direktør, Bente Rosenmejer på tlf. 40 15 96 13 eller br@lexitgroup.dk
Vi behandler ansøgningerne løbende, så vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgning sendes til br@lexitgroup.dk