Maud Rahm er tiltrådt stillingen som adm.dir. i Lexit Group Sweden. Det er en af veteranerne i branchen, som nu har påtaget sig en ny direktør-rolle.
Rahm har lang tids erfaring indenfor den skandinaviske emballageindustri. Hun var i mange år CEO for Flextrus Gruppen, og før det salgschef i samme selskab. Rahm har også erfaring som direktør for Amcor i Drammen i Norge.
Lexit Group er et skandinavisk selskab med virke indenfor mærknings- og emballageløsninger, og indenfor teknologiløsninger til digitalisering og effektivisering af virksomheders processer. Selskabet er en førende leverandør af etiketter på det norske og svenske marked, især til levnedsmiddelindustrien. Det svenske datterselskab holder til i Mölnlycke udenfor Göteborg, hvor Lexit har egen produktion af etiketter.
Etiketproduktionen kører hele døgnet i Mölnlycke, Gøteborg.
Rahm overtager styringen af mærknings- og emballagevirksomheden i Sverige, og overordnet for selskabet.
– Jeg ser frem til at kunne bruge al den erfaring, jeg har med mig fra tidligere, og glæder mig til at fortsætte i min nye retning indenfor emballageindustrien. Det bliver en spændende rejse videre hos Lexit, som satser stort både på dagens og fremtidens mærknings- og emballageløsninger, siger Rahm.
Solid erfaring
Rahm medbringer en solid erfaring både indenfor salg og indenfor produktion, og drives af netop kombinationen af begge områder. Hendes engagement for kunder, medarbejdere og udviklingsarbejde bliver vigtigt for Lexit fremover.
– Vi er meget glade for at have fået en så erfaren og markant leder til at overtage roret i vores svenske selskab, siger bestyrelseschef i Lexit Group Sweden og koncerndirektør i Lexit-gruppen, Sjur Skjæveland.
De seneste år har Lexit Groups CFO, Eivind Hatlelid, fungeret som adm. dir. i det svenske selskab. Hatlelid fortsætter i CFO-rollen for Lexit-koncernen.
Kontaktinformation
For yderligere kommentarer, kontakt venligst Maud Rahm på tlf (+46) 72 252 88 83 / e-post