
Mærkningsudstyr
Lexit har mangeårig erfaring og stor teknisk kompetence på det udstyr, vi sælger og installerer. Vi tilbyder komplette mærkeløsninger til produktionslinjer i industrien og fødevareindustrien, især hvor maskinerne begge har integration direkte i ERP- eller WMS-systemer (lagerstyringssystemer).
En produktionsvirksomhed stiller store krav til udstyret til mærkning og automatisk håndtering af produkter, uanset om det er forbrugeremballage (F-pak), yderemballage (D-pak) eller transportpakning (T-pak). Uanset om der er brug for enkel manuel mærkning eller en fuldautomatisk løsning, så har vi det rigtige udstyr til dit behov – enten som stand-alone eller fuldt integreret i den eksisterende produktionslinie. Vi har et bredt spekter af maskiner at vælge imellem til de forskellige typer opgaver som skal løses.
Lexit har overtaget Markem-Imaje’s (MI) distribution af produkter og løsninger i Norge, Sverige og Danmark. Med dette har vi udvidet vores sortiment med flere spændende kvalitetsprodukter, såsom Ink jet printere, voks printere, folie printere, label-applikatorer og pallemærkere.
Alle vore maskiner og tilknyttet udstyr er CE-godkendt.
Automatisk mærkning

Mærkning af F-pak
Der findes mange forskellige løsninger til F-pak mærkning. Vi leverer solide maskiner fra store og kendte leverandører, som kan mærke alle typer og størrelser af emballage. Hvadenten der skal mærkes på top, bund, i front eller på siden, så kan vi tilpasse vores etiketmaskiner til dine behov.
Mærkningsudstyr som printere, dispensere og applikatorer kan integreres i eksisterende produktionslinie og tilpasses alle typer pakkemaskiner.
Vi har også maskiner, som kan veje og etikettere produkter i forbifarten – enten på top, siden eller på undersiden. Alle vores maskiner er nemme at betjene og vedligeholde. De kan integreres i de bagvedliggende IT-systemer.
Mærkning af D-pak
Vi leverer komplette maskiner med applikator, printer, højde- og sidejustering, samt startfotocelle. Maskinerne kan enten bruges til mærkning på top, front/bagside eller på siden af emnerne. Udstyret leveres både med og uten gulvstativ, tilpasset kundens produktionslinie.
Maskinerne har indbygget printer til realtids (nyeste variabel information tilsendes) tiltryk af tekster, logoer, løbende dato og stregkoder. Maskinen har netværkstilslutning og kan integreres med det overordnede mærkningssystem.
Dette er en hundrede procent industrialiseret løsning med fokus på driftssikkerhed og lang levetid, samtidig med at den er meget enkel at betjene for operatørerne. Printeren er meget servicevenlig, og maskinerne er CE-mærkede.


Produkt-, emballage- og pallemærkning (F, D og T-pak)
Med Markem-Imajes 2200-serie kan du skabe fleksible mærkningsløsninger, som dækker alle niveauer indenfor produkt-, emballage- og pallemærkning – tilpasset alle GS1- kompatible løsninger.
NYHED! eTouch-S er et nyt og intelligent udskrifts- og påføringssystem med høj ydelse. Det er en game-changer for kunder, som leder efter en løsning som er usædvanligt sikker, lynhurtig, ekstremt holdbar, og enkel at betjene, samtidig med at den reducerer nedetid.
Hvad er F-pak?
Forbrugeremballage (F-pak) er betegnelsen for emballagen et produkt/vare er pakket ind i, når forbrugeren køber det.
Hvad er D-pak?
Yderemballagen (D-pak) beskriver den enhed, der bestilles af kæde og grossist. En D-pak indeholder en eller flere forbrugeremballager, og skal gå ubrudt gennem værdikæden fra producent til butik, og kun indeholde samme slags varer.
Hvad er T-pak?
Transportpakning (T-pak) er den endnu større enhed, der transporteres fra sted til sted (f.eks. palle), og er i betydelig grad styret af logistikhensynet til distributionskæderne.
Linerless/sleeves
Nobac fra Ravenwood
Lexit har stor erfaring og en unik kompetence omkring linerless konceptet. Med Nobac maskiner og egenproducerede etiketter kan vi tage ansvar for hele produktmærkningen. Nobac maskinerne gør det muligt at etikettere linerless labels. Maskinen er kompakt og PLC-styret, med integration mod eksisterende produktionslinier. Maskinen er meget driftssikker, enkel i brug for operatørerne, og der er god tilgængelighed for elskab. Maskinen kan tilsluttes printer og vægt for variabel information. Hastighed op til 100 enheder pr. minut.
Standard etiketformat: længde max 500 mm og bredde/pakkehøjde max 250 mm.


Yderforpakning
Jasa Sleever Solution – automatisering af pakkeprocessen
Denne maskine er den perfekte allround-løsning til alle paphylstre med to eller tre sider (sleeve, bøjle, etc.) og er primært designet til fødevareproducenter som har behov for en alsidig og fleksibel maskine.
Maskinen er modulært opbygget. Der er et ind- og udføringsmodul (transportør) som sikrer enkel integration i eksisterende produktionslinie. Hjertet i maskinen er kassetteenheden, som er modulet hvor selve pakningen foregår. Kassetten er tilpasset hvert enkelt hylsterformat, hvilket gør at brugeren kan skifte emne fra et format til et andet i løbet af få minutter.
Maskinen håndterer op til 50 pakker i minuttet, har kort omstillingstid, et hygiejnisk design, og er meget enkel at betjene via et touchdisplay. Dette er en kompakt plug-and-play maskine, som er PLCS-styret og som let kan integreres i enhver eksisterende emballagelinie.
Hvad er PLC-styret?
PLC står for Programmable Logic Control (programmerbar logisk styring).
Udvidet portefølje med overtagelsen af Markem-Imaje
Lexit har overtaget Markem-Imaje’s (MI) distribution af produkter og løsninger i Norge, Sverige og Danmark. Med dette har vi udvidet vores portefølje med flere spændende kvalitetsprodukter, såsom ink jet printere, voks printere, folieprintere, etiket-applikatorer og pallemærkere. Leveres også med softwareløsninger.
ANDET TILKNYTTET UDSTYR
Ink jet printere
Vi har Ink jet printere, designet til fra mellemstore til store tunge produktionslinjer, som forenkler brugervenligheden, bidrager til bæredygtighed og forbedrer processerne gennem digitalisering. De leverer klare, tilpasningsdygtige og sporbare koder, inclusive 2D, QR-koder og DotCodes, som opfylder kundernes stigende krav til synlighed i leverandørkæden.
Ink jet printerne er blandt markedets hurtigste, og printer koder med høj opløsning.
Vores robuste Ink jet printere er udviklet, konstrueret og kvalificeret ud fra de mest moderne metoder, og giver teknologiforbedringer, som maksimerer oppetiden, reducerer vedligehold og forenkler den daglige drift.


Labelprintere
Lexit har mangeårig og omfattende erfaring med labelprintere til forskellige brancher og forskellige anvendelser. Et godt samarbejde med markedets største leverandører gør, at vi kan levere gode løsninger, uanset hvad din virksomhed har brug for. Vi har et bredt spekter af forskellige printere, som spænder fra almindelige bordprintere til mobile printere og store industriprintere.
Når du skal vælge en labelprinter, er det vigtigt at tage udgangspunkt i, hvilken etiket du skal bruge, og hvordan den skal se ud. Labelprinterne ligner godt nok hinanden en del som udgangspunkt, men har forskellige funktioner og leveres i forskellige størrelser. Hvor længe etiketten skal kunne holde, og hvad slags påvirkninger den skal kunne tåle, er også vigtigt for valget af printer. Vi har flere forskellige modeller som tager hensyn til dette.
Automatiske/manuelle vægte
Vi leverer forskellige typer robuste og driftssikre vægte – bordvægte, pallevægte, Wemag-vogn vægte og U-vægte, som kan veje produkter fra 100g og op til flere ton.
Med et design som er kompakt og let at rengøre, er industrivægtene et effektivt og pålideligt kontrolværktøj, som løser en lang række opgaver hurtigt og enkelt, og effektiviserer produktionen.


Cassel metal- og røntgendetektorer
Denne type detektorer har en overskuelig brugergrænseflade, som gør den enkel for operatørerne at betjene. Metaldetektorer kan skræddersys efter behov, uanset om de er in-line i en linje eller skal stå «stand-alone». Metaldetektorer detekterer metalliske materialer som stål, rustfrit metal, kobber og aluminium.
Er der behov for at detektere sten, plast, keramik eller glas, er det en røntgenmaskine, der skal anvendes.
Industri-PC
Lexit har mange års erfaring med industrielle Pc’er til brug i produktion og i hårde miljøer, hvor der kræves en høj IP-klassificering. Her har vi noget for enhver smag, uanset hvor robust maskinen skal være.
I vort sortiment findes Pc’er som vi har udviklet i samarbejde med vores leverandører på baggrund af kunders ønsker og erfaringer. Af den grund er dette også velafprøvede og gennemtestede løsninger, som har været i brug længe, og som er kvalitetssikrede af vores kunder.
Skulle det være sådan at vores løsninger ikke passer til netop dig, har vi en tæt dialog med vores producenter, så vi altid kan finde en løsning der passer til dit behov.

Samarbejdspartnere
Lexit er leverandør af F-pak, D-pak og T-pak udstyr leveret af vores samarbejdspartnere:
Markem-Imaje, ELS – European Labelling System, Ravenwood, CAB, Scanvægt, Marel, Jasa, Teltek, Altech, AlfaService og Loftware NiceLabel.











DIGITALE MÆRKNINGSLØSNINGER
Service og support
Lexit har en veldrevet og effektiv service- og supportafdeling som yder telefonsupport, service/reparation af produkter på eget serviceværksted, samt bistår kunder on-site. Hvis din virksomhed har udstyr der er kritisk for driften af virksomheden, har vi også mulighed for at udføre præventivt vedligehold. Vores service- og supportafdeling består af en serviceorienteret koordinator og flere dygtige certificerede serviceteknikere.
Eje, leje & as-a-service
Vi vil gerne hjælpe vore kunder med at opnå en mere effektiv drift. Vores løsninger kan kræve investeringer i industriel hardware, mærkningsudstyr eller andet. Hvis det ønskes, kan vi bidrage med finansieringsløsninger, både i form af ren leje/leasing, leje kombineret med en SLA/serviceaftale, og også integrerede as-a-service aftaler, som kan inkludere software-komponenterne i løsningerne. Tag kontakt til os, så hjælper vi dig med vurderingen af hvad der er den bedste løsning til dine behov.