Tøjkæden ClubXPRS: Satser kun på selvbetjente kasser med hardware fra Lexit Group

Den nye tøjkæde ClubXPRS i Sverige er blandt de første i Europa som kører helt uden traditionelle kasser med kassepersonale. I ClubXPRS butikkerne er der kun selvbetjente kasser. – Fordelen med betalingskonceptet er at ekspedienterne nu kan bruge arbejdstiden på at hjælpe kunderne i butikken. Når de kommer til kasserne, scanner de selv varerne ind, og afslutter købet når varerne er betalt med kort, siger salgschef Pål-Erik Nilsen og teknisk chef Rune Bertheussen i Qsystems Retail AS i Norge.

Qsystems, med hovedkvarter i Oslo, har sammen med Lexit Group Norway solgt hardwareløsningen ind til ClubXPRS. Stifterne af tøjbutikkerne ClubXPRS har fra tidligere succeskæder et bredt kendskab til konfektionsbranchen både i Sverige og internationalt. Denne viden ønskede de at videreformidle med etableringen af 3 selvbetjenings butikker, som hver er på over 2000 kvm.
– De to første blev åbnet før påske, den tredje åbnede i midten af april. Kunderne kan her boltre sig i kvalitetstøj til ekstremt lave priser. Bliver kædekonceptet en succes, overvejer kædeledelsen at åbne flere butikker i Sverige, siger Nilsen.

STOR INTERESSE: Der har været stor interesse blandt kunderne for de nye selvbetjeningskasser i ClubXPRS tøjbutikkerne i Sverige.

Nært samarbejde med Lexit Group Norway

I begyndelsen af december 2015 underskrev Qsystems aftalen med ClubXPRS. Det var en kort proces fra udformning af idéskitse og til løsningen blev sat i drift lige før påske. Qsystems har haft et nært samarbejde med Lexit Group Norway, som er leverandør av hardwareprodukter til Qsystems Retail.

Godt samspil resulterede i skræddersyet koncept

I forprojektfasen blev ClubXPRS inviteret til Lexit Group Norways hovedkontor i Kløfta, hvor de fik en gennemgang af tilgængelige produkter. De havde klare forventninger til, hvordan løsningen skulle se ud, og fandt hurtigt ud af at Qsystems sammen med Lexit Group Norway havde den produktsammensætning som var optimal for deres drift. I tillæg til at ledelsen hos ClubXPRS skulle finde en optimal hardwareløsning, var deres primære opgave at skaffe butikslokaler, ansætte medarbejdere, designe interiør til de rigtige varer, anskaffe et ERP-system, og etablere centrallager.
– De var glade da de blev kontaktet af en systemleverandør, siger Nilsen og Bertheussen. Vi tog bolden op og udarbejdede et udkast som kunden vurderede nærmere. Her spillede samarbejdet mellem kunde, Lexit Group Norway og os en afgørende rolle for slutresultatet. Da så kunden besluttede sig, lavede vi et skræddersyet koncept, bestående af både hardware- og softwareløsninger, fortsætter Nilsen og Bertheussen.
– Vi sammensatte hardwareprodukterne fra Lexit Group Norway med softwareløsningerne fra Heads Retail AB, tilpasset kundens ønsker og behov.

Blandt Europas første med selvbetjente kasser i tøjbranchen

Ifølge Nilsen er ClubXPRS blandt de første tøjkæder i Europa som har taget selvbetjente kasser i brug. – Både dagligvare- og byggekæder anvender selvbetjening, men kun som et tillæg til betjente butikskasser. Selvbetjente kasser er et spændende koncept, som sørger for at ekspedienterne kan hjælpe kunderne i butikken i stedet for at stå bag betalingskasserne. Får kunderne problemer med at betjene kasserne, er der altid en supervisor til stede som træder hjælpende til, understreger Nilsen.  

Integreret kasseløsning med enkel brugergrænseflade

Qsystems har, sammen med Lexit Group Norway, leveret en integreret POS-kasse med to skærme, en fremadrettet til kunden og en bagudrettet til supervisor. Dette giver en god og fleksibel løsning, hvor supervisoren har fuld oversigt over, hvad der sker på kasserne.
– Vi har leveret Star bonprintere, betalingsterminaler, og Honeywell Solaris scannere svarende til dem der anvendes i dagligvarebranchen. Alt sidder på en SpacePole-holder på diskene. Når kunderne har færdigplukket tøjet, går de til kasserne, scanner og betaler med kort, siger Nilsen og Bertheussen.

ENKELT OG NEMT: Selvbetjeningskasserne er selvforklarende og enkle at bruge.

Lexit Group – en professionel samarbejdspartner

Samarbejdet med Lexit Group Norway har været afgørende for projektets gennemførsel. 
– Vi kunne have valgt en hvilkensomhelst hardwareleverandør, men, understreger Nilsen, vi har en partner i ryggen som tager et totalansvar for udstyret der leveres. Ved en stor hardwareudrulning ved vi af erfaring, at fejl kan opstå både på hardware og software. Det er i de tilfælde vi er helt afhængige af at have en leverandør, vi kan stole på. Lexit Group Norway har meget højt serviceniveau og løser alle problemer hurtigt og fleksibelt. Udover god service har de også de produkter vi har brug for, på lager. Det betyder igjen, at Qsystems kan yde god service og at vi er leveringsdygtige overfor vore kunder. Samarbejdet mellem Qsystems og Lexit Group Norway er et årelangt samarbejde. Det har været en ubetinget succes for begge parter.

Konceptet passer os vældigt godt

– Denne type koncepter passer os vældigt godt, siger salgschef Svein Lauritsen i Lexit Group Norway. Det er vigtigt for os at være med så tidligt som muligt i sådanne processer, så vi med vort produktkendskab og kompetence kan give kunden og partneren vigtige indspil i valget af udstyr, påpeger han.

Ingen nedbemanding i butikkerne

Systemet er selvforklarende og enkelt at bruge. ClubXPRS har ikke installeret selvbetjente kasser for at reducere butiksbemandingen.
– Tværtimod, dette er gjort for at styrke kundeservicen. Ekspedienterne skal ikke stå bag kasserne, men hjælpe kunderne ude i butikken, siger Bertheussen, som mener at løsningen har mange ligheder med nutidens netbutikker.
– Forskellen er, at du her kan tage og føle på produktet, før du bestemmer dig for at købe det, afslutter han.

FØRST UDE I TØJBRANCHEN: ClubXPRS er bladnt de første tøjkæder i Europa som har taget selvbetjeningskasser i brug. – Både dagligvare- og byggekæder anvender selvbetjening, men kun som et tillæg til betjente butikskasser, siger salgschjef Pål-Erik Nilsen og teknisk chef Rune Bertheussen i Qsystems Retail AS.

 

TEKST: Trond Schieldrop / FOTO: ClubXPRS